Piemonte er Barolo og Barolo er Piemonte, det er ofte den opfattelse mange har men der er så meget mere til denne skønne region af Italien. En af de største opdagelser for mig var at lære og forstå den fantastiske drue Dolcetto. Forstår man med hvad og hvornår den skal nydes, kan man få mange fantastiske oplevelser.
Først lidt om druens historie, Professor Dalmasso bekræfter tilstedeværelsen af Dolcetto-vinstokke omkring Dogliani i år 1000 (den tidlige middelalder). Historiske dokumenter vidner også om en sund vinhandel her fra det 11. århundrede. I et dokument fra 1369, i perioden med uafhængige kommuner, giver markisen af Saluzzo Doglianis borgere rettighederne til deres familiebesiddelser, de fritages for beskatning og militære forpligtelser, forudsat at de betalte told på deres vin. August 1593 er datoen for et dokument i Doglianis arkiver, hvor Dolcetto-vinstokke nævnes for første gang i en bekendtgørelse udstedt af Dogliani Kommune, den regulerer druehøsten for at forhindre at frugten blev plukket for tidligt da man kunne få frataget hele sin høst hvis man ikke overholdte disse regler.
Desværre blev Dolcetto druen til en bordvin og en drue som blev brugt til blandingsvin, i Barolo området fik den ofte de dårligste marker, der er og bliver stadig produceret rigtig meget dårlig Dolcetto, men heldigvis er der vinbønder der tager denne drue alvorlig. De lægger samme energi i at producere en god Dolcetto som havde det været en god Barolo.
For mere end 3 år siden lærte min gode ven Marco Battaglino ejer af restaurant Osteria Battaglino, mig at smage og nyde Dolcetto, det gjorde han ved at introducere mig for 2 producenter, der hver havde nået deres stadie i udviklingen af Dolcetto. Først Roberto Valletti, der har rejst venden rundt for at lære sig alt om at have en vinproduktion, hvor efter han kom hjem til gården og begyndte en professionel produktion. Valletti laver to fantastiske Dolcetto’er den almindelige og en superior, forskellen er at den almindelige ligger mindst 1 år på stål tank og Superior mindst 2 år på stål tank. Forskellen er stor og alt efter hvad man er til, er de begge en oplevelse. I den almindelige er der mere syre og frugtsmag, en noget kraftigere vin, hvor 1 år ekstra i tanken giver en god balance og en mere harmoni. Valletti bruger op til 500 mandetimer på en hektar for at optimere sin vin i sammenligning med en kommerciel producent, der ofte kun bruge 50 mandetimer. Man smager med det samme at en producent som Valletti er seriøs og frembringer det bedste til hans formåen af den dejlige Dolcetto drue.
Et par fantastiske ting om Dolcetto, den egner sig supergodt til at drikkes kold, den holder sig godt når flasken er åben, nogle Dolcetto’er optil en uge. Det er en vin der er perfekt til pizza, den er perfekt til pasta, den gør sig rigtig godt op imod tomater, rødkål og de brune kartofler og den fede sovs. I den billige ende er det helt klart en mad vin, men spendere man plus 200 kr. får man en top Dolcetto. Dolcetto er en mørkerød vin og forholder sig helt mørkerød trods alder, det gør den svær at blindsmage med hensyn til årgang. En Dolcetto må gerne åbnes et par timer før at den skal nydes. De fleste Dolcetto’er vinder ikke meget over tid men det kan altid betale sig at gemme i et år eller to efter køb. Min opfattelse er at Dolcetto skal drikkes ungt så man får glæde af den dejlige frugt.