Roberto Valletti er en af de vin producenter, jeg respekterer mest af mange grunde, først og fremmest hans personlighed, han er fuld af lune, altid i godt humør, super gæstfri og har altid tid til at lære fra sig. Roberto trods hans unge alder i vin verdenen, er nok en af dem der har lært mig mest om vin.
Jeg har haft en samtale med Roberto om hans vej til hvor han er i dag som vinbonde, som jeg gerne vil dele med jer.
Inden Roberto startede sin egen produktion arbejde han for forskellige producenter i Langhe og Roero området, men længslen for at lære udenfor Piemonte drev ham til Dry Creek i Californien, dernæst til Gevrey Chambertin i Bourgogne og sidste stop var i Australien nærmere Barossa Valley, på disse rejser fik han oplevet forskellige måder omkring hvordan man fremstiller vin, den moderne, den traditionelle og masseproduktionen, alt sammen noget som i dag har hjulpet ham til at blive året vinbonde i Dogliani i 2019.
Når man spørger hvad der har inspireret ham til at lave vin bliver man overrasket, det klare svar ligger i deres DNA - der har aldrig været en anden mulighed, og det der betyder mest for Roberto er at alt det han har lært, kan han bruge til at optimere og få bedst muligt ud fra de drue sorter og den jord der er til rådighed, vejret er aldrig det samme år efter år samt evnen til at forstå hvordan man optimere kvaliteten af vinen, dette kan kun ske hvis man forstår de forskellige måder at skabe en vin på.
Da jeg spørger Roberto hvad han synes er det vigtigste i kunsten at lave vin, er svaret ikke en overraskelse. Han fortæller om vigtigheden i at være i stand til at opretholde alle de kvaliteter der forekommer i druerne, fra de modnes i marken til de kommer på flaske. Man har opnået det rigtige resultat når man via den optimale fremstilling får hele territoriet ned i flasken, en oplevelse for den person som smager Dolcetto’en og områdets karakteristikker. De fleste ville nok tro at det bare galt om at lave en vin der smager super godt og få den i flasken til den bedste pris, men nej vinbønder laver vin som Picasso laveede kunst, ikke for at tilfredsstille masserne, men for at give dem der satte pris på hans kunst en oplevelse.
Mit næste spørgsmål til Roberto var omkring hans udvikling i kælderen, fra den første produktion til i dag, han fortæller at der har været en del ændringer og fortæller at han bruger mere tid på at indhente viden, omkring den elegance som de Piemontesiske drue varianter kan give i produktionen, fremfor da han begyndte. Her kan jeg skrive under på en evolution i hans vin, og jeg har elsket hver årgang for den identitet han har givet vinen, fra de første flasker der var rå og nærmest brutale, til en mere elegant vin, fra supermineralsk til mere floralsk, til i dag at prøve at finde en balance, det har været fantastik at være med på denne rejse og den er slet ikke slut for Roberto.
Roberto lærer af historien og er et positivt fremad tænkende menneske, det er der også behov for som ny vinbonde. Roberto bruger omkring 500 timer per hektar, når hans vine skal produceres, så indtjening vs. det arbejde der lægges i vinen, hænger ikke altid sammen, til det siger Roberto ”Vin er lykke og derfor skal man ikke tænke tilbage på de mørke timer eller det hårde arbejde, men se frem til at åbne endnu en flaske”.
Sidst bad jeg ham om nogle karakteristika ved hans vine - Dolcetto, Bianco og Barbera:
Dogliani (Dolcetto, Dolcetto Superior): En vin der har dybe rødder i den Piemontesiske tradition, der går helt tilbage til 1593, en vin der passer rigtigt godt til pasta, salat, pizza retter. En vin der kan drikkes så snart den kommer på flaske. Dolcetto betyder ”den lille søde” hvorfor vides ikke helt, vinen levere moderat tanin og frugt, med en god frugt syre. Vinen bevarer i sin levetid en mørk flot farve. Dogliani er et af de bedste områder, når man skal købe en Dolcetto, området er kendt for Dolcetto som er deres største produktion. Det kan anbefales at nyde en Dolcetto en smule køling, omkring 14-15 grader.
Bianco: Her har Valletti valgt Timorasso druen, denne passe rigtigt godt til det territorie der findes i Dogliani, med Valletti’s Timorasso oplever du de sidste tre år en fantastik udvikling, 2017 var super mineralsk, 2018 blev vinen meget mere baseret på smagen af frugt, 2019 er året hvor Roberto lykkes at parre det mineralske og frugterne, så 3 år undervejs og nu findes noget nær det bedste man kan få af hvidvin fra Piemonte.
Barbera: Som fra Valletti hedder Lurenzin, er opkaldt efter hans farbror som hedder Lorenzo, han elsker specielt Barbera og har sat sit præg på denne vin. Vinstokkene er rigtig gamle og producerer en floral, godt krydderet vin med den typiske frugtsyre. En vin der bare skal smages.
Du kan følge Valletti på hans facebook side https://www.facebook.com/valletti.wine