Hvorfor skal man samle vin, ”jeg drikker det jeg køber” denne sætning hører jeg tit og det er heller ikke nødvendigt at samle vin, der er dog nogle fordele som jeg vil synes jeg vil dele.
Vinen har mange fjender når den er kommet på flaske og de 3 vigtigste er lys, temperatur og den rigtige fugtighed ved opbevaring. Hvis din vin får direkte lys, så vil den udvikle sig som om flasken var åben, det sætter gang i processen af modning og på kort tid kan din vin udvikle sig til en udrikkelig vin, den skal helst gemmes hvor det er mørkt og køligt. Flasker der er klare er endnu mere udsatte end de mørke flasker.
Så kommer vi til temperaturen, den skal helst være konstant og om der er 15 eller 16 grader betyder dog ikke så meget, men vinen kan bedst lide en konstant temperatur, det udvikler vinen bedst i flasken. Jo højre temperatur jo hurtigere udvikler vinen sig.
Med hensyn til fugtighed så er det lidt af en videnskab og jeg har oplevet lidt af hvert. Fugtigheden siges at have indflydelse på om proppen tørrer ud og så kan den også påvirkede etiketten, det ændre dog ikke på vinen. Det tilrådes at vinen ligger ned for at proppen ikke tørrer, men der er uenighed om dette. Min observation siger mig at hvis vinen skal ligge i mange år er det en god idé at den ligger, har man aircondition så kan det godt være med til at tørre propperne, derfor findes der specielle airconditions der fugter samtidigt med de køler.
Men inden man begynder at overveje en samling og eventuelt investere i et vinkøleskab, er der lige et par tanker man skal gøre sig. Er det for at opbevare vinen i kort tid er den største fordel ved et vinkøleskab at man kan servere vinen i den rette temperatur, omkring 18 grader for rød og 12 grader for hvid og mousserende. Det kan også bare være praktisk at opbevare sin vin ét sted og ikke rundt omkring i skabe og på hylder, det er nu meget hyggeligt at kunne gå og se sine vine.
Største fordel får man dog hvis man køber vine der kan gemmes og her vil min påstand være at de fleste vine under 2-300 kr. ikke har stort værdi af at blive gemt mere end et år. Det bringer mig til hvorfor man skal samle vin, visse vine kræver et par år eller op til ti år før de har opnået deres ypperligste potentiale. Min anbefaling er at man en gang imellem køber en god vin og lægger den til side til den har opnået sit potentiale, det bliver lidt lige som Netflix og Spotify du kan vælge det du har lyst, til når du har lyst.
Et par gode råd til hvad man ikke skal gøre; lad vær med at købe 200 flasker til under 150 kr. og gemme dem, en gennemsnitsfamilie drikker omkring 100 flasker om året, det betyder at dine vine vil ligge i mere end to år, køb ikke for mange af den samme slags, medmindre du virkelig kan lide vinen da din smag vil ændre sig mellem sommer og vinter, der vil også være forskellige madoplevelser som vinen skal drikkes til, der findes ikke en vin der hedder “one-size fits all”.
Skulle du ikke have et vinkøleskab så opbevar din vin uden lys, køligt og uden for meget eller for lidt fugt, du kan også købe drikkeklare vin, så behøver du ikke bekymre dig - dog fratager du dig den oplevelse at smage en god vin der har udviklet sig optimalt.
Kom forbi Wine2us her i weekenden så kan du smage forskellige vine, dem der kan gemmes og dem så kan drikkes nu, vi kan også give dig et par tips om hvordan man kan drikke en ikke helt moden vin og får det optimale ud af dette.